70érnes superbike no. 1

Da Poul altid har et eller andet han skal prale med, og har foreslået
op til flere gange, at vi skulle lave lidt om hans Suzuki motorcykel.
Vi må bøje os lidt, og give lidt plads til Poul´s skriverier.....så
hold fast gutter!

Ja, på billederne ser i min (elskede) Suzuki. Det er en gammel, men bestemt
ikke langsom, Suzuki model GS750E. 
Jeg havde før denne vidundermaskine, den lille røde Honda i før er stødt
på rundt omkring på vore sider. I starten af august købte jeg så Suzukien 
for ligesom at kunne hamle op med de andre som Jens & David med flere.
Min prøvetur på Suzukien var nær gået galt, idet jeg i 1. gear rev
rullen i bund, og fik et enormt kick, hvilket gjorde at jeg i flere dage
efter havde ømme arme.....den er stærk som en bjørn den maskine.

På stykket overfor har jeg valgt at indføre lidt data for at i kan se
at den Suzuki her, bestemt ikke er standard....det ville jo være synd!!

Tuningen af min Suzuki GS750E.

Man kan ændre en helvedes masse på en 4-takter. Men giver det noget ?
Svaret er Ja, helt klart....men det koster.
Da jeg købte Suzukien var der foretaget tuning af den. Her nedenfor har
jeg valgt at anføre dataene for en Suzuki GS750 i standard udgave:
79hk.
max. 9500 O/min.
Tophastighed 195km/t.....bøøh!!!
0-100km/t ved stående start: 5,9sek.

Jeg fik oplyst at min Suzuki var direkte vild, og det skyldes nedenforstående
stumper:
1. Skarpdrejet knastaksel (Andrews Racing til 4500kr.)
2. Wiseco racing stempler.
3. 4i1 udstødningsanlæg monteret med Motad PS1Ti lyddæmper.
4. Nedvejede/lettede aksler i motoren.
5. Ændringer i topstykkets kanaler.
6. Polerede ventiler samt vippearme.
7. Større karburatorer fra storebror GS1000.

Alt dette dyre kram gav åbenbart et vældigt resultat:
95hk.
max. 10500 O/min.
Tophastighed 231km/t....YEAH :-)
0-100km/t ved stående start: 4,2sek. målt på bane!!!!

Håber at i synes at det er interessant at læse om min vidundermaskine
....den er ihvertfald enestående at eje. Godtnok ligner den ikke nogen
superbike med fuldkåbe og alt det der tingeltangel....men jeg lover, ligemeget
hvad du byder motoren af tørre tæsk - så går den ALDRIG i stykker....men
den er dyr i forbruget af bagdæk ;-)

Siden er lavet af Poul (pånær de indledende ord)