Ciao    tuningstricks    der    rykker!

Vespa Ciao er en ret kedelig knallert som der findes rigtig mange af rundt om i landet. Desværre er de fleste af disse lovlige (læs langsomme) men sådan behøver det skam ikke være. For at få en Ciao til at gå rigtig stærkt er det desværre nødvendigt at skilde motoren helt ad. Men bare rolig, en Ciao motor er en meget simpel anordning der består af et krumptapshus,krumptap,cylinder,stempel og topstykke samt tænding. Ganske enkel konstruktion, gør at denne motor er specielt nem at gå til. Start med at afmontere topstykke,cylinder og stempel. Afmonter nu tænding samt karburator. Skru nu krumptapshushalv- delene fra hinanden. I venstre motorside sidder indsugningen;og dermed plumben. Sæt venstre motorside let fast i en skruetvinge. Fat nu et stearinlys og tænd det. Herefter varmer du indsugningsstudsen op, mens du finder et bor der er lidt større end plumben frem. Når du mener at indsugningsstudsen er tilstrækkelig varm, skal du lægge boret an mod plumben, for så forsigtigt at slå mod borets spids med en hammer. Nu skal plumben gerne komme længere og længere ud af indsugningen. Tag fat i plumben med en tang, og træk den ud. Når du har taget plumben ud er ind- sugningsdiametren ca. 10mm. Du kan så vælge at køre med denne diameter, men hvis det skal gå rigtig stærkt skal du finde et 13mm bor frem, og bore ind- sugningen op til 13mm. Rengør krumptapshuset, og saml det igen. Topstykket kan du vælge at lade være, eller du kan plane det. Det gøres lettest med en drejebænk. Ciao motorens konstruktion tillader desværre IKKE at du planer dit topstykke 100% ned. Hvis du gør det, er der chance for at stemplet ramler mod topstykket, og derved smadrer det. Du kan også være så uheldig at dit kompressionsforhold bliver så højt at benzinblandingen ikke antændes ved hjælp af tændingen, men simpelthen eksploderer pga. varmeudviklingen mv. Herved ødelægger du stempeltoppen ret hurtigt. Så plan med forsigtighed, men gerne 1,5mm. Køb nu en gearing. Standard remskiven er normalt 94mm i diameter. Køb en remskive med en diameter på ca. 65-70mm. og monter den i stedet for. En sådan remskive kan bl.a købes hos T.Hansen reservedele for den nette sum af 49kr. Hvis det skal gå stærkt skal du naturligvis have en større karburator monteret. Denne skal have samme diameter som din indsugning. Til sidst kan det nævnes at det giver en del at finpudse Ciaoéns små skyllekanaler i cylinderen. Find et filesæt frem og poler skyllekanalerne indtil de er HELT blanke. Pas på ikke at ridse i stedet for. Indsugningskanalen skal også have en omgang med filesættet.

Ekstra    stærke    fif!!!

Hvis du ikke nu er tilfreds med din Ciaos præstationer kan du gøre følgende:
*Køb en anden udstødning. Der findes rigtig mange tunudstødninger til Ciao, 
men den du skal have hvis det skal gå rigtig hurtigt er en af ekspansions-ty-
pen. En af de bedste tunudstødninger til Ciao er Proma Lowboy....det rykker.
*Hvis du ønsker endnu mere fart over feltet er det en god ide at polere 
udstødningskanalen HELT blank. Herved kan er der ikke så store chancer for
at motoren soder til, og samtidig kan maskinen komme af med udstødningsgasserne
hurtigere.
*Hvis det stadigvæk ikke er hurtigt nok, kan du vælge at skifte din karburator
ud med en endnu større. Du afmonterer først den gamle, og finder nu et
filesæt frem. Det skal du bruge til at file indsugningen op til 14,5 - 15mm.
Så anskaffer du dig den selvsamme 15mm. DellÓrto karburator som Protuna sælger
til Puch Maxi. Bare rolig den passer også udemærket på Ciao.
*Da krumptappen styrer indsugningen, har det også en del at sige, at
den del af krumtappen som åbner for benzinblandingen (og lader den flyve
ud i krumtaphuset, er så glat som overhovedet muligt...dette kan du 
nemmest gøre ved at give den del af krumtappen en tur med fint sandpapir
for derefter at polere stedet op - så går det rigtig stærkt. 

Hvis det skal gå MEGET hurtigt (og har du samtidig r**** fuld af penge) kan
du købe en større cylinder med tilhørende stempel. Sættet der er vist ovenfor
er et 65cc. sæt fra Malossi. Udemærket sæt iøvrigt, men man kan også få et
cylinderkit på hele 75cc. til Ciao.

Husk at indstille tænding samt at dyse karburatoren hvis nødvendigt.
                      
             Almen info om adskildelse af Ciao motoren.
Som når du adskilder enhver anden knallertmotor behøver du foruden 
det normale værktøj som topnøgle, skruetrækkere og tændrørsnøgle også
en svinghjulsaftrækker. Denne kan du låne af en kammerat elle købe den selv 
hos T.Hansen reservedele for 39kr. Men du kan måske stadig ikke skilde motoren
ad. Her er det nødvendigt at opbvarme motorhuset for at få krumptapslejrene til
at slippe krumptappen. Brug ikke varmt vand....det tageren helvedes tid (Ikke sandt
Poul ??). Nej brug istedet for en bundsenbrænder. Så går det meget nemmere!!

God fornøjelse.

Ciao siden er nyeligt opdateret d. 23/3 00 af Tommy.